My fit life

Fitness og træning online

Fordele ved multigym

Mange mennesker har brug for at komme i bedre form, da vi generelt spiser for usundt og bevæger os for lidt i dagligdagen, hvilket fører til problemer med overvægt og dårligt stofskifte. Problemet kan nemt opstå allerede i barndommen, hvis forældrene ikke forstår at hjælpe deres børn med korrekte madvaner og ansporing til sport og fysisk udfoldelse og faktisk er der tydelige tegn på, at problemet er delvist arveligt. Det er kendt af alle, at man kan komme i bedre form og smide de unødvendige kilo på sidebenene, hvis man dels dyrker mere motion, og hvis man går over til sundere kostvaner. I mange familier kan det måske være en god investering at anskaffe sig en multigym, da dette er en universal fitnessmaskine, der kan anvendes til mange forskellige øvelser herunder løft og træk.

Redskaber til at komme i bedre form

Man behøves egentligt ikke at tage i fitness centeret for at komme i bedre form, idet man blot bør tage sig selv i nakken og kræve resultater i form af regelmæssig motion og idræt. Både løb, cykling og svømning træner kroppens mange forskellige muskler, så disse kan alle anbefales, og badminton, tennis, håndbold og fodbold er også sunde sportsaktiviteter på samme linje som mange andre sportsgrene. Men ofte er man utilfreds med bestemte steder på kroppen, som man ønsker at få afbrændt fedt og få opbygget muskler i stedet for, så man får en trimmet og stærk krop, der fører til mere selvtillid, livsglæde og et længere og sundere liv.

Man kan nemmere og hurtigere opnå denne trimmede krop ved at træne muskelgrupperne individuelt, hvilket er nemt med en multigym, der er en universelt anvendelig træningsmaskine, hvor man kan øve både træk og løft i forskellige sværhedsgrader og under sikre og balancerede forhold. Man kan naturligvis også købe håndvægte, kondicykel, romaskiner, løbebånd, bænkpres med vægtstang og mange andre typer hjælpeværktøjer, men man kan faktisk træne alle sine muskler med en multigym, og den er dermed både mere pladsbesparende og billigere i anskaffelse end summen af diverse andre maskiner.

Valg af multimaskine

Der findes en del forskellige mærker og typer af multimaskiner, der alle har de mest nødvendige funktioner, og de ligger typisk på et sted mellem 5 og 10.000 kr. for de bedste til privat brug. Man bør vælge den maskine, hvor man får mest for pengene, og det er bedre at købe en passende eller lidt for overdimensioneret multimaskine frem for at købe en for lille eller spinkel model, der endda måske kun har en begrænset holdbarhed.

En solidt bygget multimaskine bør faktisk holde evigt, og man sparer jo også tid, transportudgifter og medlemsgebyrer til fitness centret, så det kan derfor være en rigtig god investering, som hele familien kan få gavn af. Fordelen ved multimaskiner er også, at man kan klare øvelserne alene og under sikrede vilkår, hvorimod man med vægtstang i fri øvelse har brug for en sparringspartner, og man har ikke samme balancekontrol, som man har med en multimaskine.

bedre formfitfitness

Fit 4 Fitness • 9. maj 2017


Previous Post

Next Post

Skriv et svar